I FAM har vi et ønske om, at du skal læse på patientstuen sammen med patienten, når du møder i vagt. Tanken bag dette er, at man herved inddrager patienten i sin plan og har mulighed for at afklare patientens ønsker og behov, samt få klarlagt patientens ressourcer og sociale netværk.

På whiteboardtavlen på stuen, noterer du dit navn, så patienten kan se hvad sin kontaktperson hedder i denne vagt. Endvidere noteres hvad patienten venter på og hvilken plan der er for patienten. 

I løbet af vagten dokumenteres der løbende i samarbejde med patienten på stuen, fordi patienten således er løbende opdateret, samt det sikrer tidstro dokumentation, øger patientsikkerheden og er tidsbesparende.